HVERDAG:
Her i pasningsordningen ligger jeg stor vægt på at der er hjemlig hygge og en ensartet hverdag.
Her skal børnene gerne føle de får en ekstra familie, samt en lille flok nye venner.
Det er virkelig vigtigt for mig at have en god relation til hver familie, så vi får et godt samarbejde.
Da jeg bor tæt ved grønne områder, går vi tit en tur i skoven, ellers er vi ude på legepladsen, som er overskuelig med sandkasse, klattertårn, legehus og sansegynge.
Vi har faste rutiner omkring bla. spisning, noget der gør børnene trygge i dagligdagen, når de ved hvad og hvordan rutinerne er.
Vi hygger med bøger, har desuden et månedligt besøg af bogbussen som holder lige udenfor vores indkørsel.
Vi følger de traditioner der er på de forskellige årstider, samt lære om årstiderne.
Vi springer på Christianiacyklen, besøger vores venner i de andre pasningsordninger, aflægge et besøg hos rideskolen og hestene, eller se på brandbiler hos Falck m.m.
KOMME/GÅ TIDER:
Jeg vil gerne, inden søndag aften kl 18, have komme/gå tider for ugen, tilsendt på en sms. Så har jeg også mulighed for at planlægge ugen.
AFBUD/SYGDOM:
Der skal gives besked, hvis dit barn holder en fridag eller er fraværende p.g.a sygdom, det vil jeg gerne have besked om, senest inden kl 7 på dagen for fridag eller sygdom.
Retningslinjer ved sygdom i Børnehuset Cirkeline:
• Er I i tvivl om jeres barn kan klare en dag i institution, så er det en meget god idé at lade tvivlen komme barnet til gode. Hvis i ikke har mulighed for dette så giv mig besked om jeres tvivl samt hvem jeg skal ringe til.
Selv om jeg godt ved det kan være svært for jer forældre når jeres børn er syge, er der stadig nogle retningslinjer jeg gerne ser i følger, dette er for at begrænse smitte mindst muligt.
• Jeg forbeholder mig retten til at ringe til jer forældre og bede jer om at hente jeres barn, dette gør jeg hvis deres feber overstiger 38 eller jeg vurdere at de ikke kan fungere i vores hverdag. Jeg vurdere altid det enkelte barn i det pågældende tilfælde og tager udgangspunkt heri.
•Ved perioder med feber, skal barnet have været feberfri i 24 timer, inden det igen kommer i pasningsordningen.
•Ved opkast og diarre hedder det sig at der skal gå 48 timer fra sidste opkast, samt afføringen skal
være normal, til barnet må komme tilbage i institutionen.
Jeg henviser til Sundhedsstyrelsen's "Smitsomme sygdomme hos børn og unge"
https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/218F8342350D401680A5F35EF5FCCAB5.ashx
HUSK AT RASKMELDE BARNET, AFTNEN FØR DET MØDER IGEN, GERNE INDEN KL 19.
MEDICIN:
Gives kun i nødstilfælde og KUN hvis det er lægeordineret. Har et skema i skal udfylde, så der ikke opstår misforståelser.
VIKARER:
Jeg har vikarer tilknyttet, som jeg kan bruge, hvis jeg skal til fx. læge, min datter Mette (fra 1999), min mor ("mormor"), min søn Frederik (fra 2002), samt min samlever Jens. Alle nogen som børnene kender og er trygge ved,
De er alle godkendt af Brønderslev kommune.
I SKAL MEDBRINGE:
Barnevogn med godkendt sele.
Husk bamser/nusseklude eller hvad barnet nu er vant til at sove med.
Skiftetøj som passer til årstiden.
Indesko eller futter.
Ude tøj og sko der må blive beskidt og som passer til årstiden.
Sovetøj.
I skal IKKE medbringe bleer og klude, da jeg køber. Begge dele købes i Rema 1000, da deres produkter er svanemærkede, FSC godkendt, samt har astam og allergi mærkning. Dog skal i medbringe hvis i ønsker at bruge andre end dem jeg stiller til rådighed. Det samme gælder solcreme, jeg køber også en uden parfume m.m, men hvis i ønsker en anden skal i selv medbringe.
FASTE LUKKEDAGE:
2. Januar.
Mandag, tirsdag, onsdag før påske.
Grundlovsdag og fredag efter kr. Himmelfart.
24. dec til 31. dec.